Tvangsopløsning: hvad betyder det, og hvad gør du som kreditor?

Tvangsopløsning er Erhvervsstyrelsens sanktion over for et ApS eller A/S, der ikke overholder selskabsloven. Erhvervsstyrelsen sender selskabet til skifteretten, som derefter afvikler det (selskabslovens §§ 225-227). Det er altså ikke ejerne, der har besluttet at lukke. Det adskiller tvangsopløsning fra en frivillig likvidation.

En tvangsopløsning betyder ikke i sig selv, at selskabet er insolvent. Men et selskab, der ikke engang indsender sin årsrapport, er et advarselstegn, du bør tage alvorligt.

De hyppigste grunde efter selskabslovens § 225 er, at selskabet:

• ikke har indsendt sin årsrapport til tiden,
• mangler en lovlig ledelse eller adresse,
• ikke har registreret sine reelle ejere eller ejere i ejerregistret,
• mangler en revisor, selv om det har pligt til at have en.

Et selskab kan også ende uden ledelse, fordi Erhvervsstyrelsen har slettet en stråmandsdirektør eller en direktør i konkurskarantæne fra CVR.

1. Erhvervsstyrelsen giver selskabet en frist til at rette op (§ 225, stk. 2). For en manglende årsrapport sendes et påkrav med en frist på 8 hverdage og en afgift til hvert ledelsesmedlem. Er årsrapporten der ikke efter yderligere 4 uger, kan selskabet sendes til tvangsopløsning.
2. Beslutningen offentliggøres i CVR, og selskabets navn får tilføjelsen "under tvangsopløsning" (§ 227, stk. 1). Ledelsen fratræder.
3. Skifteretten kan udnævne en likvidator, typisk en advokat, som afvikler selskabet (§ 227, stk. 3). Likvidator indrykker så en meddelelse i Statstidende med en opfordring til kreditorerne om at anmelde deres krav inden 3 måneder.

Ja. Selskabet kan genoptages, hvis det anmeldes senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har bedt skifteretten om opløsning (selskabslovens § 232, jf. § 231). Det kræver blandt andet, at manglen er rettet, at manglende årsrapporter er indsendt, at der vælges en ny ledelse, og at en vurderingsmand bekræfter, at selskabskapitalen er til stede. Et selskab kan ikke genoptages, hvis det har været under tvangsopløsning inden for de seneste 5 år, eller hvis skifteretten allerede har opløst det.

• Er der udnævnt en likvidator, anmelder du dit krav til likvidator inden fristen i meddelelsen.
• Kan kreditorerne ikke få fuld dækning, skal likvidator begære selskabet konkurs eller rekonstruktion. Er der ingen likvidator, kan skifteretten selv afsige konkursdekret (§ 233). Så gælder reglerne i guiden om konkurs.
• Du kan også selv begære selskabet konkurs eller foretage udlæg gennem fogedretten.
• Ender selskabet i konkurs, kan ledelsen blive pålagt konkurskarantæne. Etårsfristen regnes da fra beslutningen om tvangsopløsning (konkurslovens § 157).