Sådan tjekker du en ny kunde eller leverandør

Når du leverer på kredit, låner du i praksis kunden penge, indtil fakturaen er betalt. Et kvarter med offentlige oplysninger kan afsløre, om selskabet er under konkurs eller tvangsopløsning, om det er nystiftet, og om det overhovedet er det selskab, det giver sig ud for at være. Alt i denne guide er gratis.

På datacvr.virk.dk kan alle gratis se et selskabs status, stiftelsesdato, adresse, ledelse og ejere. Kig efter:

• Status. "Under konkurs", "under tvangsopløsning" eller "i likvidation" betyder, at du ikke bør give kredit. Mange tvangsopløsninger kan kun ses her og ikke i Statstidende.
• Stiftelsesdato. Et selskab, der er få måneder gammelt, har ingen historik.
• Ledelse og adresse. Mange skift på kort tid kan være et advarselstegn. Det gælder også en adresse, der er et kontorhotel eller en privatadresse langt fra den oplyste forretning.
• Regnskaber. Årsrapporter kan downloades gratis under fanen Regnskaber. Se efter egenkapital, resultat og om revisor har taget forbehold. Mangler den seneste årsrapport, er det et advarselstegn i sig selv.

Oplysninger om reelle ejere er ikke længere offentlige for alle. Siden 1. september 2025 kræver de MitID og en erklæring om, at du har en legitim interesse, og et muligt kundeforhold er nok.

Konkurser, rekonstruktioner og likvidationer bekendtgøres i Statstidende, som er gratis at søge i. Det er netop de meddelelser, risikostyring.dk læser hver nat, så du kan få resultatet med det samme med CVR-strakstjekket på forsiden, som også viser status fra CVR.

Svindlere bestiller varer i rigtige selskabers navn og får dem leveret til en anden adresse. Politiet har advaret leverandører mod netop det. Gør derfor sådan ved en ny kunde, der vil købe på kredit:

• Ring til selskabet på et nummer, du selv har fundet, for eksempel i CVR eller på selskabets egen hjemmeside, og ikke på nummeret i bestillingen.
• Vær ekstra varsom, hvis leveringsadressen ikke er selskabets adresse.
• Vær varsom ved e-mails fra gratis mailtjenester eller domæner, der næsten ligner selskabets eget.
• Kræv forudbetaling på den første ordre, hvis noget ikke stemmer.

Skattestyrelsen peger på disse advarselstegn ved leverandører, der svindler med moms og skat:

• Leverandøren skifter ofte bankkonto, navn eller CVR-nummer.
• Du skal betale til en udenlandsk konto.
• Du kan ikke møde ejeren.
• Prisen er usædvanligt lav.
• Fakturaen er mangelfuld.

Handler du med en udenlandsk leverandør i EU, kan du tjekke momsnummeret i EU's VIES-system.

Selv et selskab, der ser sundt ud i dag, kan gå konkurs om et halvt år. Beslut derfor på forhånd, hvor meget en kunde må skylde dig, kræv forudbetaling, til kunden har betalt et par gange, og overvej ejendomsforbehold ved større leverancer.

Nej. Hvidvasklovens krav om kundekendskab gælder kun for de virksomheder, der er nævnt i lovens § 1, for eksempel banker, revisorer, advokater, ejendomsmæglere og eksterne bogholdere. Er du ikke omfattet, er et kundetjek god forretningsskik, ikke et lovkrav. Alle erhvervsdrivende må dog ikke modtage kontante betalinger på 15.000 kr. eller mere (§ 5).