Frivillig likvidation: hvad betyder det for kreditorer?

Ved en frivillig likvidation har ejerne selv besluttet at lukke selskabet. Beslutningen træffes på generalforsamlingen med 2/3 flertal (selskabslovens § 217), og generalforsamlingen vælger en likvidator, som overtager ledelsen og afvikler selskabet (§ 218). Selskabets navn får tilføjelsen "i likvidation".

Udgangspunktet er, at selskabet er solvent: der er penge nok til at betale al gæld, og det overskydende går til ejerne. Det adskiller likvidation fra konkurs og fra tvangsopløsning, som er en sanktion fra Erhvervsstyrelsen.

Likvidationen offentliggøres i Erhvervsstyrelsens system (CVR), og kreditorerne opfordres til at anmelde deres krav senest 3 måneder efter offentliggørelsen. Kendte kreditorer skal have direkte besked (§ 221, stk. 1). Mange likvidatorer indrykker desuden en meddelelse i Statstidende, og det er den, risikostyring.dk viser som hændelsen "Likvidation".

Afviser likvidator dit krav, skal du have besked, og du har så 4 uger til at indbringe sagen for skifteretten (§ 221, stk. 3).

Ejerne må først få penge ud, når fristen for kreditorerne er udløbet, og al kendt gæld er betalt eller sikret (§ 223). Som kreditor bør du derfor normalt få fuld betaling. Til sidst laver likvidator et likvidationsregnskab, og Erhvervsstyrelsen sletter selskabet (§ 224).

Viser det sig, at der ikke er penge nok til at betale kreditorerne, skal likvidator begære selskabet konkurs (§ 233, stk. 2).

Et selskab kan også lukkes hurtigere ved en erklæring fra ejerne om, at al gæld er betalt (§ 216). Så er der ingen frist for kreditorer og ingen meddelelse i Statstidende. Til gengæld hæfter ejerne personligt og ubegrænset for gæld, der fandtes, da erklæringen blev afgivet (§ 216, stk. 4). Har du et ubetalt krav mod et selskab, der er opløst på den måde, kan du rette det mod ejerne.